Hjælp til håndtering af et dødsbo

dødsbo

Hvad omfatter et dødsbo?

Når et familiemedlem afgår ved døden, er der adskillige praktiske anliggender, der skal klares. Først og fremmest skal der tages kontakt til kirkeregisterføreren i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. De fleste pårørende tager kontakt til en bedemand (også selvom der ikke er pligt til det), der tager sig af at indsende dødsanmeldelsen, som skal underskrives af afdødes nærmeste. Dette er enten ægtefællen eller en person over 18 år. Der er dog højst sandsynligt også en form for arv, der skal fordeles mellem de efterladte pårørende. Dødsbo består af aktiver og passiver – du kan læse mere her.

Hvordan behandles et dødsbo?

Når dødsanmeldesen er registreret, får skifteretten automatisk besked. Herefter er skifterettens opgave at vurdere, hvordan det givne dødsbo skal behandles. Det gøres ud fra vurdering omkring familie- og formueforhold, hvor der i de fleste tilfælde tages direkte kontakt til den kontaktperson, der står anført på dødsanmeldelsen. Det er skifteretten, der har ansvaret for dødsboet, og det er kun skifteretten der kan disponere dødsbo eller lade andre sørge for det. Desuden er det også skifterettens ansvar at vejlede boets arvinger. Det eneste ansvar, de pårørende har, er at sørge for betryggende opbevaring af dødsboet. Efter omkring en måned afholdes mødet mellem arvingerne og skifteretten. Dette møde afholdes som regel telefonisk, afhængig af retskreds og behov. Her udleveres boet til behandling ved at skifteretten udsteder en skifteretsattest til arvingerne eller ægtefællen. Dernæst er det op til dem at vurdere om dødsboet skal behandles gennem et privat skifte eller bobestyrerskifte. Hvis det gøres gennem et privat skifte betyder det, at arvingerne deler boet mellem sig uden bobestyreren, der er en advokat autoriseret af skifteretten, en person der er udpeget af den afdøde i et testamente eller en person udvalgt af arvingerne selv.

Læs mere om:  Tømning af dødsbo kan hjælpe dig